Solvarmeoffensiv i Tyskland
10. november 2006
Den tyske opvarmningsindustri vil i fremtiden medvirke til en forhøjelse af energieffektiviteten i bygninger samt en udbygning af brugen af vedvarende energi. Dette var kernebudskabet i en nylig afholdt pressekonference af BDH (Bundesindustrieverband Deutschland Haus-, Energie-, und Umwelttechnik e.V.).

I 2005 brugte kun 8% af de nye opvarmningsanlæg i Tyskland vedvarende energityper som solvarme, naturvarme og træpellets. Virksomhederne, der er organiseret i BDH , vil i 2015 gerne have antallet hævet til 80%. Det ville betyde, at der i Tyskland i 2015 vil være over 600.000 nye anlæg, som anvender de vedvarende energityper.

Udover de lovmæssige rammebetingelser, som er sat for at støtte indførelsen af vedvarende energi, lægger BDH-virksomhederne vægt på, at der bliver investeret yderligere i forskning og udvikling, at visse produktionsomkostninger sænkes, at markedsdeltagerne bliver undervist og at produktionskapaciteterne udvides. Derved sigter opvarmningsindustrien også på eksportmarkederne.
Kilde: Sonne, Wind & Wärme 5/2006
tilbage

Solvarmepåbud i Botswana

 Botswana er vedtaget en lov der påbyder solvarme på alle nye offentlige bygninger. Loven er vedtaget på baggrund af undersøgelser der viser at solvarme er rentabelt og har et stort potentiale. Dette har gjort Botswana til det land med størst solvarmeudnyttelse per indbygger (ca. 2 mio.) i regionen.
27 maj 2004: Solar Snippet, www.suntank.com
tilbage...  

Botswana's coat of arms

Se live data fra et fungerende solvarmeanlæg  
Er man nysgerrig for at se hvordan et solvarmeanlæg fungerer her og nu, er det nu muligt. Hjemme foran computeren kan man se hvor meget energi et traditionelt familie solvarmeanlæg producerer.

Det er Thermo-Sol der i samarbejde med en villaejer i Roskilde fremviser driften af et familieanlæg på Thermo-Sols hjemmeside.  Anlægget kan ses på  www.solvarme.dk/livedata.asp

Anlægget består af  6 m² Solamax vakuumsolfangere monteret på en lodret gavl, samt en 255 liter solvarmebeholder. Anlægget er opbygget således at det både kan levere varmt brugsvand og varme til gulvvarme/radiatorer. Når pumpen lyser ved P2 producerer solen energi til varmtvandsbeholderen, og når pumpen lyser ved P3 producerer anlægget varmt vand til gulvvarme/radiatorer.

Det interessante ved anlægget er at solfangeren er monteret på en lodret sydvendt gavl. Herved opnås en solfanger der producerer relativt megen energi om vinteren og relativt mindre energi om sommeren. Ved montage af vakuumsolfangeren på 90 grader opnås top ydelser på anlægget i februar og oktober måned.

For yderligere spørgsmål om anlægget kan Thermo-Sol kontaktes på tlf. 59 16 16 16
(kilde: Thermo-Sol)
tilbage...  

Danmarks største ”fyrrum” åbner på Midtfyn

Danmarks største udstilling med varmeanlæg, herunder solvarmeanlæg, holder åbent hus i dagene omkring Kr. Himmelfartsdag, d. 20., 21. og 22. maj, alle dage kl. 10-17. Biovarme.dk åbner dørene til deres nyopførte domicil, Industrivej 1, 5792 Årslev, Midtfyn. Varmen til lokalerne er installeret med Biovarme.dk´s egne produkter i et stort fyrrum – og showroom. Her kan man opleve alt inden for biobrændselsanlæg, som er monteret så de både kan ses og høres.
kilde: Biovarme.dk ApS

Solvarmeoptimisme i Europa
Op gennem 90erne har solvarmemarkedet i Europa ekspanderet kraftigt (mere end 15% årligt) især båret af den store tyske entusiasme. Og selvom de sidste års økonomiske afmatning i Tyskland også har vist sig inden for solvarme er det glædeligt at se, at en række andre europæiske solvarmemarkeder,  som tidligere kun havde lille  aktivitet nu er ved at komme godt i gang.

Markeder med en dynamisk udvikling er således f.eks. Frankrig, Spanien,  og Italien. Sverige har  foruden en støtteordning også for nylig fået dyr elektricitet. Endvidere er Belgien kommet i gang og der er positive forhåbninger om England.

På den nyligt overståede ISH messe i Frankfurt var det imponerende at se i hvor høj grad de store  internationale producenter af kedler og andet varmeteknisk udstyr har taget solvarme til sig. På standende fra f.eks. Viessmann, Buderus m.fl. indgik solvarme på fremtrædende plads og med mindst lige så  stor vægt som de øvrige produkter - eller den var allerede en integreret del af det øvrige varmeanlæg.

Det er endvidere glædeligt at EU har grebet entusiasmen og ønsker at accelerere udviklingen yderligere.

Soltherm Europa initiativet:
10 europæiske lande har siden starten af 2002 arbejdet sammen om at ekspandere solvarmemarkedet i Europa.

Et at hovedformålene er at hjælpe EU med at leve  op til sin egen ambitiøse målsætning fra 1997  således som den bl.a.  er formuleret i EU´s kampagne for ”take off” der tager udgangspunkt i EU´s hvidbog om vedvarende energikilder  [1].

Det er således målet at 15 mio. m² solfangere skal være installeret i 2004, og målet i 2010 er 100 mio. m² solfangere.

Den positive europæiske udvikling  betyder at 15 mio. m² solfangere i 2004 nok bliver nået, men at EU´s mål for 2010 er ambitiøst, er der ikke tvivl om. Der kræves således en årlig vækst på 37 % i perioden 2001 til 2010. Der er derfor heller ikke tvivl om at EU har behov for al den hjælp, der kan mobiliseres.

Det aktuelle projektsamarbejde er organiseret i et  3 årigt projekt finansieret af EU's Altener program,  og de deltagende lande er Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Spanien (Katalonien), Tyskland og Østrig.

Det er ideen at Soltherm initiativet  skal fungere som den centrale platform for alle som deltager i realiseringen af målene for solvarme i "Kampagnen for Take-off" uanset om de er med i den aktuelle finansiering fra EU eller ej.

Soltherm Europa initiativet omfatter en lang række opgaver spændende fra udførsel af markedsstudier, implementering af en fælles europæisk mærkningsordning, database med oplysninger om beregnings- og planlægningsværktøjer, koordinering og initiering af afsætningskampagner samt udførelse af egne solvarmekampagner.

Med Soltherm Europa initiativet er der endvidere skabt et  europæisk netværk for udveksling af information, uddannelse, erfaring og know-how.
tilbage...  

Komplet solfangeranlæg stjålet i Krarup på Midtfyn.
Et komplet solfangeranlæg, blev d. 1. oktober 2003 uretmæssigt fjernet fra Bøjdenvej 109 i Krarup på Midtfyn. Anlægget var monteret på en trailer og blev brugt til at demonstrere hvordan et gennemtænkt varmesystem giver den bedste udnyttelse af energien og dermed en større økonomiske besparelse.

Anlægget tilhører firmaet Biovarme.dk ApS, som har specialiseret sig i energi- og miljømæssigt rigtige varmesystemer og individuel vejledning om alt inden for opvarmning.

Traileren hvorpå anlægget var monteret har nummerpladen: JK 55 24 Har nogen set eller hørt noget om tyveriet eller solfangeranlægget, bedes man henvende sig til Politiet i Svendborg tlf. 62 21 14 48, eller Biovarme.dk ApS, Tlf. 62 27 18 02.
tilbage...

Solvarmepligt i Cardedeu, Spanien  
Myndighederne i Cardedeu som er en by på 15000 indbyggere vedtog i 2002 en bestemmelse om at alle nye bygningerne skulle forsynes med solvarmeanlæg.

I forlængelse af dette har byrådet i samarbejde med den regionale energistyrelse (ICAEN) og solvarmeforbrugerorganisationen (SEBA) iværksat en solvarmekampagne for eksisterende boliger. Kampagnen inkluderer uddannelse af konsulenter og installatører, brochurer og TV-spots, telefonservice m.m. Kampagnen indgår i det europæiske Soltherm initiativ. Yderligere informationer på www.soltherm.org og www.cardedeusolar.org. (spansk)
kilde: Soltherm nyhedsbrev Juni 2003


tilbage...

Solvarmekonkurrence i Østrig
I foråret 2003 afholdtes en konkurrence om at være den ledende solenergi by i regionen Oberösterreich. 44 byer deltog og konkurrencen medførte en forøget installation af 7.000 m² solfangere og PV-paneler. Vinderbyen Tumeltsham opnåede en forøgelse på 21.8 m² per 100 indbyggere, medens byen Unterweitersdorf tog andenpladsen med 12.45 m². Yderligere information www.soltherm.org  eller O.Ö Enrgiesparverband, Mag Christine Öhlinger christine.oehlinger@esv.or.at
kilde: Soltherm nyhedsbrev Juni 2003
tilbage...

Paese del Sole - 7 lokale solvarmekampagner i Italien
Paese del Sol er et nyt initiativ der støtter lokal markedsføring af solvarme i Italien. de første 7 kampagner iværksættes i sommeren 2003 med støtte fra EC og lokale myndigheder. En national telefonservice (call centre) og hjemmesiden www.paesedelsole.org er fælles for kampagnerne. Målgrupperne er private boligejere, installatører og lokale myndigheder. Kampagnerne som er lokaliseret fra Nord- til Syditalien er del af det europæiske Soltherm initiativ. Yderligere information www.soltherm.org eller Ambiente Italia Mr. Martin Menard, martin.menard@ambienteitalia.it
kilde: Soltherm nyhedsbrev Juni 2003
tilbage...

Solvarmekampagne Energi 21 i Østrig
Som del i det europæiske Soltherm initiativ er der iværksat en ny og meget ambitiøs solvarmekampagne i regionen Oberösterreich: Energi 21. Målet er at fordoble det installerede solfangerareal fra 500.000 m² til 1.000.000 m² i 2010. Der fokuseres på tung industri, hotel og restaurationsbranchen samt på flerfamilieboliger. Yderligere information www.soltherm.org  eller O.Ö Enrgiesparverband,  office@esv.or.at
kilde: Soltherm nyhedsbrev Juni 2003
I januar 2004 er det installerede solfangerareal forøget til 650.000 m². Solvarmeindustrien i regionen beskæftiger 450 personer.
kilde: Soltherm nyhedsbrev Januar 2004
tilbage...

Forøget solvarmetilskud i Østrig
En forøgelse af solvarmetilskuddet i regionen Oberösterreich forventes at sætte yderligere gang i solvarmen. Et 10 m² solvarmeanlæg vil nu modtage et tilskud på 1.850 Euro (med standardsolfanger eller 2.200 Euro med evakuerede rørsolfangere). Udskiftning eller udvidelse af eksisterende installationer er også støttet. Endvidere kan virksomheder få tilskud på op til 44% af investeringen (nationalt + regionalt tilskud).
Yderligere information O.Ö Enrgiesparverband, Mag Christine Öhlinger christine.oehlinger@esv.or.at
kilde: Soltherm nyhedsbrev Juni 2003
tilbage...

Solvarmetilskud i regionen Carinthia Østrig
I en solvarmekampagne i regionen Carinthia i Østrig samarbejder solvarmeindustrien og delstatsregeringen om et solvarmetilskud på max 1400 Euro (ca 10.500 kr). Resultatet er at det forventede antal installerede anlæg i 2003 er 3000 eller 5 gange så mange som i 2002.
kilde: Soltherm nyhedsbrev Januar 2004
tilbage...

Solvarmekampagne Ademe Frankrig
For andet år i træk udføres en kampagne i 22 byer. Hovedaktiviteter er markedsføring via regional TV (France 3  regionalstationer). I perioden maj til oktober 2003 resulterede kampagnen i ca. 10.000 opkald til en opkaldscentral.

Ved slutningen af 2003 var de estimerede salg: 
- mellem 5.200 og 5.400 solvarmebrugsvandsanlæg.
- 400 kombianlæg (solvarme til brugsvand og rumopvarmning)
- 8000 m² solfangere ved kollektive installationer.
kilde: Soltherm nyhedsbrev Januar 2004
tilbage...

 

til top
til top
til top
til top
til top