Behandling af gravide med hiv

Hvornår skal den gravide i behandling?
Hvis den gravide ikke har været i behandling før, vil man påbegynde antiviral kombinationsbehandling i begyndelsen af 14. uge. Lægen vil vælge en kombinationsbehandling, som indeholder to nucleosidanaloger, hvoraf det ene er Retrovir, og en proteasehæmmer.

Er den gravide allerede i antiviral behandling og har lavt eller umåleligt HIV-RNA, vil man fortsætte denne behandling. Hvis behandlingen ikke indeholder Retrovir, vil man evt. supplere med det. Har den gravide et højt HIV-RNA, tydende på stor virusmængde, vil lægen søge at forbedre behandlingen. HIV-RNA er mængden af virus i blodet.

Fødslen
Fødslen bør foregå ved kejsersnit i 38. uge. I forbindelse med fødslen vil man yderligere give moderen Retrovir, ligesom barnet skal have Retrovir de seks første leveuger. Har den gravide et meget lavt HIV-RNA (mindre end 1000 kopier/ml) eller umåleligt HIV-RNA, kan fødslen foregå på normal vis. HIV-RNA er mængden af virus i blodet.

Amning
Der findes hiv i brystmælk. I Danmark fraråder man derfor hiv-smittede mødre at amme.

Bivirkninger

Medicinen kan give bivirkninger hos den gravide, hos fosteret og hos det nyfødte barn

Den gravide
Bivirkninger hos gravide adskiller sig ikke fra de bivirkninger, man ser hos ikke-gravide. Man må være opmærksom på, at bivirkninger som nedsat følsomhed for insulin og tendens til sukkersyge kan forekomme oftere end ellers, da graviditet i sig selv kan forhøje risikoen herfor. Derfor bør den hiv-smittede gravide have målt sit blodsukker med jævne mellemrum.

Fosteret
Der findes ikke undersøgelser, der belyser fosterskader i forbindelse med antiviral kombinationsbehandling. I dyreforsøg har et enkelt stof, Efavirens, vist at kunne give medfødte skader. En løbende registrering af fosterskader hos børn født af mødre i antiviral behandling fra USA ser ud til at bekræfte dette. Man fraråder derfor, at gravide behandles med dette. Der foregår løbende registrering af mulige fosterskader relateret til antiviral kombinations-behandling.

Barnet
Den mest almindelige bivirkning hos nyfødte behandlet med Retrovir er blodmangel. Blodmanglen bliver sjældent alvorlig og forsvinder, når behandling af den nyfødte ophører. Ved undersøgelse af børn, flere år efter de har været i behandling med Retrovir, har man ikke kunnet dokumentere langtids-bivirkninger.

Kontrol af den hiv-smittede gravide

Optimal behandling af den gravide
Da det er overordentligt vigtigt, at den hiv-smittede gravide er optimalt behandlet især i slutningen af graviditeten, er det nødvendigt at følge den gravide tæt. Den gravide vil derfor skulle møde til blodprøvekontroller hyppigere end ellers. Man vil tilråde blodprøver med ca. fire ugers interval. Blodprøverne vil kunne vise, om der er påvirkning af knoglemarv, nyrer eller lever, ligesom man vil kontrollere blodsukkeret.

Undervejs vil man ligeledes bestemme HIV-RNA og cd4-celletal. Hvis HIV-RNA er umåleligt eller mindre end 1000 kopier/ml i uge 36, kan man overveje, om den gravide skal føde normalt. HIV-RNA er mængden af virus i blodet.