Hvis det kun er den ene part

Hvis det kun er den ene part

Hvis kun den ene part
er smittet
Af overlæge Birgit Bak Kvinesdal

Hvis kun kvinden er hiv-smittet
Hvis en hiv-smittet kvinde skal befrugtes af en mand, der ikke selv er smittet, er det vigtigt, at befrugtning sker, uden at den ikke-smittede partner bliver smittet. Smitte kan ske i forbindelse med samleje. Det er derfor afgørende, at mandens sæd “indsættes” i kvindens skede uden at der foregår samleje.

Enten kan parret selv opsamle sæd og indsprøjte det i kvindens skede, ved hjælp af en sprøjte, eller parret kan henvende sig til en fertilitetsklinik, som kan inseminere kvinden med mandens sæd.

Hvis kun manden er hiv-smittet
Hvis en hiv-smittet mand og en ikke hiv-smittet kvinde ønsker at få et barn, er det vigtigt, at kvinden bliver gravid, uden at hun udsættes for smitte. I princippet kan det foregå på to måder:
1. Kvinden kan befrugtes med donorsæd, dvs. sæd fra en ikke ikke-smittet mand.
2. Kvinden kan befrugtes med renset sæd fra den hiv-smittede partner.
Der findes hiv i sæd, men ikke i sædceller. Der er i dag mulighed for at rense sæd således, at sædcellerne adskilles fra sædvæsken, som indeholder virus. Med rensemetoden er der næsten 100% sikkerhed for, at alt hiv er fjernet. Den rensede sædvæske bliver også undersøgt for indhold af HIV-RNA (mængden af virus i sædvæsken), inden den anvendes. Risikoen for, at kvinden og dermed barnet bliver smittet, er derfor meget lille.

Hvis begge parter er smittet
Af overlæge Birgit Bak Kvinesdal

Hvis parternes virus ikke er ens
Der er en lille mulighed for, at de to partnere ikke er smittet med et helt identisk virus, i værste fald at virus hos manden har udviklet resistens. Ved samleje risikerer man, at der overføres “nyt” virus til kvinden.

Der kan således være en forøget risiko for mor-barn-smitte.

Behandling, før graviditeten planlægges
Det er også vigtigt, at begge parter er velbehandlede, inden graviditet planlægges.

Risiko for mor-barn-smitte
Af overlæge Birgit Bak Kvinesdal

Flere faktorer har betydning for, hvor stor risikoen for mor-barn-smitte er:

Immunstatus
• Risiko for smitte stiger, jo lavere moderens
cd4-celletal er
• Risiko for smitte stiger, jo højere moderens HIV-RNA er (mængde af virus i blodet)
• Flere undersøgelser har vist, at lavt eller umåleligt HIV-RNA snarere end cd4-celletallet er afgørende for, hvor stor risiko for mor-barn-smitte er •

Fødselsmåde
• Risiko for mor-barn-smitte øges hvis fosterhinden brister mere end fire timer før, barnet bliver født
• Planlagt kejsersnit reducerer risiko for smitte. Det er dog tvivlsomt, om det også er tilfældet, hvis moderen er velbehandlet, dvs. hvis moderens HIV-RNA er meget lavt eller umåleligt •

Amning
Der findes hiv i brystmælk, og man har set en forøget risiko af størrelsesordenen 10%-15% for mor-barn-smitte, hvis moderen ammer i mere end to måneder. I Danmark fraråder man derfor hiv-smittede mødre at amme deres børn.

Den mest effektive måde at reducere risiko for mor-barn-smitte på er at sørge for, at den gravide, specielt i slutningen af graviditeten, er velbehandlet. At moderen er velbehandlet, betyder, at HIV-RNA (mængden af virus i blodet) er reduceret mest muligt. Det er vigtigt at vide, at alle gravide skal behandles, også selv om de ikke opfylder de gængse kriterier for antiviral behandling.

Sådan mindsker man mor-barn-smitte

hiv-behandling under graviditeten
tæt kontrol af den gravide både hos jordemoder og på infektionsmedicinsk afdeling
fødsel i uge 38 ved kejsersnit
undlade amning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *