Garnstudio er stedet at søge inspiration, hvis man strikker og hækler

Garnstudio er stedet at søge inspiration, hvis man strikker og hækler

Garnstudio er en hjemmeside, hvor man kan finde inspiration, hvis garn er ens hobby. Uanset om man strikker eller hækler til dagligt, findes alt man behøver her. Sætter man sproget til dansk, åbner man op for mere end 8000 gratis opskrifter.

Ønsker man at finde en opskrift på en lækker strikker trøje eller hæklede ting til baby kan man hurtigt finde rundt på Garnstudio. Det eneste man skal gøre, er bruge forsidemenuen, hvor man kan vælge arbejdsmetode, kategori af dét man ønsker at lave, eller vælge ud fra den type garn man har.

Brug Garnstudio til at starte din nye hobby

Hvis man går med en tanke og et ønske om at lære at hækle eller strikke, men har svært ved at komme i gang, kan man bruge Garnstudio. Man finder ikke kun en masse gratis opskrifter, men kan også få hjælp til at starte sit projekt.

Denne hjælp kommer i form af instruktionsvideoer, der guider en igennem de forskellige masker. Derudover kan man finde hjælp til forskellige teknikker samt få vist trin for trin, hvordan man monterer. Man kan desuden også få tips og tricks til at finde rundt i garnet fra Drops.

Drops design, DROPS eller Garnstudio – kært barn har mange navne. Især når det kommer til dette brand, der er favoritten hos de danske forbrugere. Uanset hvad man mangler i sit hobbyhjørne, kan man finde det hos denne forhandler.

Kvaliteten er i topklasse og priserne er lave, så alle kan være med. Der findes mange forhandlere af Drops garn, derfor kan man nemt og hurtigt danne sig et overblik over, hvor man kan købe dette. Ofte har forhandlerne af DROPS skiftevise tilbud på garn, derfor kan det betale sig at følge med, så man kan få fyldt garnlageret op.

Med Garnstudio keder man sig aldrig

Der kan ske tre ”farlige” ting, når man først finder ud af, at garnnørkleri er en god hobby. Det første, der sker, er oftest at man bliver afhængig af at have garn mellem hænderne og producere alt fra nusseklude til striksweatere og sengetæpper.

Det andet, der oftest sker er, at man langsomt får opbygget sit eget garnlager, der oftest kun bliver større og større. Det sidste er, at man altid har en 7-8 projekter i tankerne og derved ender med at købe mere garn til disse.

Det er som sådan ikke farligt, men kan være både økonomisk-, plads- og tidskrævende. Derfor kan man bruge Garnstudio som en guide til at få brugt noget af det garn, man har fundet på tilbud. Hvis en fra familien får en skør idé eller har et specifikt ønske om en bluse, eller tøj til den lille nye, kan man altid finde nogle gode opskrifter på hjemmesiden.

Mange bruger deres pendlertid med at strikke og hækle, her er det dejligt at Garnstudio har lavet hjemmesiden mobilvenlig og muliggjort det, at downloade de gratis opskrifter. På denne måde kan man hygge sig i tog eller bus, uden at bruge internet på mobilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *